Nogle gange tænker jeg over livet og hvorfor vi er her... Gør du også det nogle gange? Jeg gik igår - efter Filmklub Jerusalems første aften - og havde barnevognen foran mig med lille Clara i. Hun sov godt og var tryg. Jeg kiggede op på skyerne, på himlen over os og tænkte på at endnu en dag i mit liv her på jorden var ved at gå. Snart skulle jeg sove med den forventning i hovedet, at jeg ville stå op igen til en ny dag - til en almindelig onsdag. Men hvorfor er vi her, hvorfor er der mennesker på jorden? Hvad skal jeg her? Hvad er min opgave at udføre, hvis vi da overhovedet kan spørge om sådan noget? For hvis jeg virkelig skal gøre noget vigtigt her på jorden, så skal jeg jo have opgaven af én?
Hmm, I gætter nok lidt hvor jeg vil hen af, og sådan er det.. jeg tænker bare - overvej hvad du skal investere i her på jorden? Du har - om Gud vil - en 60-70 år foran dig, og så er du her ikke længere (Sorry to say - rynkecreme giver dig ikke evigt liv!), og hvad vil du derfor gerne at folk skal sige om dig? At du var sød, venlig - men at de ikke vidste du var kristen? Eller - at du var udfarende og aggressiv med at forkynde om Jesus?
Hvad er det vi skal her på jorden? Jesus begyndte at forkynde i Jerusalem - stedet for missionens udbredelse - og idag er jeg kristen. Tak - lad os gå ud: Til jøde først, og så til hedninger!

Jordemoderen: Påske giver nyt liv!

Jeg skal snart være far til en lille pige og jeg glæder mig helt vildt. I forbindelse med forberedelserne til den lille piges fødsel tog min hustru og jeg ud til Skejby Sygehus' fødselsafdeling, for at få en gratis rundtur - ligesom for at se lokalerne og blive kendt med dét at skulle være der engang snart.

Samtidig er det påske. Idag er det skærtorsdag og altså dagen hvor vi skal mindes at Jesus denne dag sad i Jerusalem og spiste det almindelige jødiske påskemåltid med hans 12 disciple. Jesus vidste at tiden nu var inde til at han skulle fanges af hans modstandere, pines og dø på et kors. Men han vidste også at han skulle opstå igen til evigt liv i Paradis.

Kære ven - påsken er en fantatisk begivenhed! Den er - og hold nu godt fast - større end julen! Påsken er den årlige begivenhed, hvor det kristne Danmark (og her kan vi vist godt debattere hvor kristent DK egentlig er..?) - mindes at Jesus, Guds Søn red ind i Jerusalem i Palæstina, for at give sig selv på et kors, tage menneskers synd på sig og derved lade mennesket være fri for syndens død, ved troen på Jesus. Derved kunne man sige til sig selv, at Paradis - det evige liv efter døden - kunne være en virkelighed. Sagt med teologiske briller: Allerede Paradis og endnu ikke Paradis.

Og hvad har dette så at gøre med jordemoderen på Skejby.

Jo, mens min hustru og jeg stod inde på en fødestue og lyttede til jordemoderens kloge ord, var der én af de andre, der spurgte om de havde ekstra travlt i bestemte perioder? Jordemoderen gav dét svar, at fødeafdelingen næsten kunne garantere, at der 9 måneder efter ferier, jul og .. påske - var fyldt op på fødselsafdelingen. Påske gav - liv til verden, ifølge jordemoderen. Nyt liv endda.

Og dette er præcis hvad påsken giver dig og mig, hvis vi hver især personligt tager imod påskens budskab og påskens Herre, Jesus.

Påske er frihed fra døden. Påskens oprindelige betegnelse er det hebraiske "pesach", der betyder forbigang, og som henviser os til Exodus-beretningen om Moses, der kommer til Farao, og byder ham at lade det israelitiske folk gå ud af Egypten, fra slaveriet til frihed. Farao nægter at lade dem gå fri, og plagerne kommer over hele Egypten. Den sidste plage er døden af den førstefødte, og dét både af børn, voksne og af dyr. Moses spørger derfor igen Farao om at lade sit folk gå, eller at lade Moses slippe døden løs blandt landets førstefødte - deriblandt Faraos egen søn. Farao nægter, Moses vender ham ryggen og går ud med en vigtig nyhed til Israels folk: Gud vil frelse jeres huse fra dødens drab på de førstefødte, hvis I slagter et lam, og smører dets blod på husets overligger og dets dørstolper. Blodet fra lammet skal frelse folket fra døden. Plagen kommer ned over Egypten og børn, voksne og dyr dør, men Israels folk frelses gennem/vha Lammets blod.

Jøderne blev påbudt at huske på denne historie, ved at fejre et påskemåltid. De skulle huske på Guds frelse, idet at døden havde sin "forbigang" ved jødernes huse.

2000 år senere sidder jøderne i Jerusalem og husker på udfrielsen fra Egypten. Jesus er måltidslederen og fører disciplene gennem liturgien der indbefatter 4 glas vin, brød og masser af god mad. Essensen er dog at huske på Guds udfrielse fra slaveriet i Egypten.

Men Jesus giver denne aften os mennesker en ny dimension, et nyt påskebudskab. Frelsen fra det onde skal ikke kun gælde det jødiske folk, men skal nu gælde alle mennesker, hvis de blot tror på Jesus som Guds Søn. Frelsen fra slaveriet i Egypten, bliver gennem Jesu nyskabelse til frelse fra døden, frelse fra dét som vi ellers ser som det endelige. Jesus giver dig mere end livet her på jorden - han giver dig livet efter døden.

Jeg skal være far. Snart. Samtidig er det nu påske og det er fantastisk. Der er nyt liv på vej og jeg forstår ikke til fulde hvad det betyder for mit liv. Samtidig forsøger jeg hvert år at forstå påskens nye liv fuldt ud - jeg dykker ned i den, spiser et påskemåltid, ser "The Passion of The Christ", underviser andre i påsken og læser Passionsberetningen i alle fire evangelier. Men selv om jeg modtager al denne viden, forstår jeg så fuldt ud påskens gave til mig, der tror? Nyt liv?

Forstår jeg, at dette liv ikke slutter med døden når jeg tror på Jesus? Forstår jeg, at min frygt for andres menneskers meninger faktisk ikke betyder noget, når jeg nu ikke behøver at stræbe efter resultater i dette liv, andet end at vise godhed til min næste og vise dét nye liv jeg har fået ved Jesus?

"Påske giver os altid en masse nye liv", sagde jordemoderen. Og det passer. Ved Jesus har jeg del i et vildt, grænsesprængende og ikke-jordisk liv. Påsken er kristendommens Mount Everest og jeg håber at den også bliver det for dig og din familie. Glædelig Påske til jer alle.

Mvh Peter Worm Madsen, Israelsmissionens Unge, læs mere om påske og vores tilbud til dig som fremtidig IU-volontør, inde på www.ung.israel.dk

Blandt nynazister og jøder, marts 2012

"Pas på Avi, der står nogle nynazister ovre på den anden side og holder øje med dig" sagde jeg fredag d 9. marts 2012, med det formål at klargøre den messianske jøde og leder af Jews for Jesus i Budapest, på en konfrontation med unge ungarske nynazister. Jeg befandt mig pludselig i en verden jeg kun havde læst om i historiebøgerne.

Rammen var en Stuidetur til det jødiske og kulturelle Budapest, arrangeret af norske return2sender og Israelsmissionens Unge (IU) - den første fælles studietur af sin slags. I årene før har IU været i Berlin og i London, men dette år skulle vi til Budapest. Vi var 6 danskere og 5 nordmænd + lille norske Sebastian. Vi kendte stort set ikke hinanden, men lærte alle hurtigt at få sprogbarrieren nedbrudt og fællesskabet tømret sammen. Humor viste sig at være en vigtig faktor.

return2sender og IU er også fælles om at række ud til jøder i hele verden. Derfor havde vi kontaktet Jews for Jesus i Budapest, med det formål at blive undervist og om muligt at komme med ud på gaden og fortælle jøder og hedninger om Jesus.

Dette gjorde vi denne fredag, der afsluttede jødernes fest Purim. Vi var blevet undervist og nu ville Avi stille sig ved et sporvogns-stop hvor masser af mennesker ville komme væltende ud. Han stillede sig frem og vi kiggede på hans metode, på hvordan han delte Go-cards'ene ud. Men nynazisterne kiggede også.

Ungarns jøder havde det hårdt før under og efter 2. Verdenskrig. Ungarske jøder blev forfulgt og chikaneret før 1. verdenskrig, i mellemkrigsårene og under Holocaust (den kendte betegnelse for jødeudryddelsen i Europa) blev næsten 600.000 jøder slået ihjel.... 600.000! Af nazismen og dens fascistiske støtter.

Og her stod jeg - lille Ungdomssekretær Peter Madsen - og kiggede på unge nynazister, skaldede, klædt i grønt og brunt, med nazi-symbolet påsat deres tøj, og de råbte hånende ting mod os, fordi vores jakker og trøjer sagde "Juden und andere für Jesus". De kom over til os - begyndte at tale truende til os med få tyske ord. Avi kom over til dem også. Han hørte at nynazisterne snakkede tysk og sagde: "Ah, so Sie möchte deutch sprechen? Ja, dann muss Ich.." og så kørte Avi på med det tyske, til åbenlys stor ærgelse for nynazisterne. De kunne kun tre-fire tyske ord: "Heil, Juden, toten og Swein".

De havde fået ét af vores Go-cards og rev det i stykker foran os. De råbte et par tyske ord mere, og erkendte vist at de havde tabt kampen med Jews for Jesus! Vi var flere end dem og vi havde mere kærlighed til dem, end de havde had til os.

De tre nynazister gik ind i en sporvogn - og gæt hvem der stod derinde: mig selv og min tysktalende/ungarsk-talende ven Lazlo. Det fantastiske var at disse tre gutter begyndte at læse et bevaret Go-Card op, med det formål at håne det jødiske i det. Men de læste det højt - læste op om den jødiske fest Purim, hvor Esther optages i hoffet, bliver dronning over landet, velvidende at hun er jøde og derfor måske lever i en usikker position. For skurken Haman er efter hende og jøderne, men Esther frelser det jødiske folk, ved at give hendes liv som løsesum for det jødiske folk. Hun stod op for jøderne, brød etiketten hos kongen og stod derfor til at miste livet. På samme måde gav Jesus sit liv, han døde, men kun for at jøder og hedninger kan blive frelst ved troen på Ham.

Dette budskab, dette evangelium læste nynazisten op i sporvognen dén dag i Budapest. Selvfølgelig i en hånende tone, men han læste det op. Han gave hele sporvognen et sædekorn som måske kommer til at gro i fremtiden.

Mens nynazisten læste kortet op, og mens han talte i et hånende tonefald mod det jødiske folk, så bad Lazlo og jeg. Bad for at disse nynazister måtte søge Jesus, finde ham og at han kunne give dem hvad de søgte efter.

Det samme siger jeg for de jøder vi senere mødte på gaden i Budapest: Må jøder og nynazister - ja, må alle modtage muligheden for at møde Jesus, høre om ham, tage stilling til Jesus. Må de ikke få muligheden for at sige, at de aldrig har hørt om Jesus.

Studieturen til Budapest 2012 var en vellykket tur. Tak til danskere, IU'ere og norske return2sender for samarbejdet. Tak til pastor Geza, til Avi Snyder, til Kata Tar og til alle de mennesker vi havde fællesskab sammen med.

Vil du med på en studietur i 2013, så skriv en mail til unge@israel.dk. Så ser vi hvor vi ender; Skt Petersborg, Paris... ?

Hvor skal jeg hen?

I november 2011 døde min far. Ja, det er da noget sørgeligt noget at starte en blog med, kunne man tænke. Men det er et faktum jeg er begyndt at leve med. Min far er død. Jeg ser ud på sneen og tænker tilbage til et billede min mor helt sikkert har taget for mange år siden. Det forestiller vores gårdsplads en vinterdag om eftermiddagen. Min far er i forgrunden, løbende og smilende med armen strakt bagiver, idet han i den højre stærke hånd trækker min storesøster og jeg på trækælken. Vi griner alle tre. Det er et billede der gør mig glad når jeg savner min far.

Men idag lever han stadig. Han lever hos Gud, i billedet, i minderne vi kan huske og i mit blod og i mit udseende. Jeg er min fars søn og det er jeg super stolt af.

Med min fars død står jeg pludselig lidt mere alene og ældre, end før. Jeg har stadig min dejlige mor og det er godt. Men livet er kommet lidt tættere på, og jeg fornemmer mere og mere at jeg skal tage beslutninger, som bliver altafgørende for min tid her på jorden. Samtidig glemmer jeg ikke det vigtigste.. der er et liv efter denne jord!

Hvor skal jeg hen? Jeg er som menneske på en vandring der varer ca. 65-90 år på denne jord. Måske mere måske mindre. Hvad skal mit liv indeholde? Hvilken vej skal jeg tage mht uddannelse, valg af kæreste, hustru, bil, computer eller liv som kristen? Nogle gange kan jeg ikke se hvor jeg skal hen, og så må jeg komme tilbage til udgangspunktet: hvem jeg virkelig er!

Og så ser jeg mig selv på kælken - jeg er min fars søn.

I mit liv som kristen rejser jeg ud i den store verden, og kan nogle gange næsten glemme hvor jeg kommer fra. Jeg kan jo sagtens finde nok at lave i denne verden, så at livet som kristen mere synes som en hobby jeg vælger til om søndagen. Men så har jeg glemt hvor jeg kommer fra!

For jeg er - som menneske - min fars søn/datter.

Du er skabt. Og du skal tage et valg - hvor skal du gå hen?

Jeg og Israelsmissionens Unge vælger at svaret skal være: - til Jesus. Tættere på Jesus.

Jeg ønsker dig en god rejse. Må du blive kaptajn for din egen mission - at komme tættere på Gud.

www.missionspiloter.dk

Guds formål med Israel og dig

Jeg sidder pt herhjemme en lørdag aften og slapper af. Samtidig med det lytter jeg til Aarhus Valgmenigheds ledende præst Keld Dahlmann der taler om bofællesskaber og udvidede familier, der bevidst hjælper hinanden med at leve livet som kristne. Men hvordan er det vi skal levet livet som kristne? Hvad er meningen med vores liv her på jorden?

Jeg kender ikke det rigtige svar, men jeg er blevet mere og mere bevidst om at vi skal finde Guds ønske med dig, ved at kigge på Adam og Eva i Paradisets Have, kigge på folket Israel der levede i området som vi idag kender som Israel og kigge på Den ny himmel og den ny jord i Johannes' Åbenbaring.

Kort sagt, så skal vi leve med Gud, hånd i hånd, som Adam og Eva vandrede med Gud i Paradisets Have. Det er dét Gud vil med os. Det var det han ønskede at gøre med Adam og Eva, og det var dét han ville med folket Israel. Ja, vi ved jo godt at synden kom ind i Paradiset og at Gud og mennesket derved blev skilt ad. For ja, Gud kunne ikke længere gå hånd i hånd med mennesket fordi synden var kommet ind mellem de to parter, og denne adskillelse var og er Gud imod. Det er ikke sådan vi skal være, det er ikke sådan vi skal leve.

Gud søgte muligheder for at rette op på denne adskillelse, men synden var hele tiden inde i mennesket.

Israel blev redskabet for Gud. Med folket Israel, ville Gud vise verden, at Gud og mennesket kunne bo sammen igen, side om side, og måske hånd i hånd. Men folket Israel syndede stadig, og det lykkedes ikke for Gud at genoprette et Paradisisk fællesskab. Det var stadig synden, der skilte Gud fra mennesket.

Derfor skulle synden væk for at Paradis kunne genoprette.

Gud ofrede sig selv - gennem Jesus - for, ved at synden var på Jesus i dødstidspunktet, at Jesus kunne tage synden med væk fra forholdet mellem Gud og mennesket. Så nu er det fantastiske, at synden, ved tro på Jesus Kristus som død og opstået på trediedagen, ikke længere har en magt over mennesket. Nu kan mennesket blive fri for synden, og derved fjerne barrieren mellem Gud og mennesket. Nu kan mennesket igen leve tæt sammen med Gud, gå hånd i hånd, og igen leve i et genoprettet Paradis, som vi eks.vis kan læse om i Johannes Åbenbaring kap 21 og 22. Dette ser jeg som Guds formål med os. Vi bliver genoprettet med Gud ved at synden kommer væk. Sådan! Godt gjort Jesus! Jeg synes simpelthen at det er en fantastisk beretning og vildt at Guds Paradis nu allerede og endnu ikke er genoprettet. Israel var blot et redskab og du er målet!

At være gift - kristne med Israel?

Så er jeg blevet gift! Det er vildt og tydelig mærkbar i min hverdag, idet jeg vågner op ved siden af et fantastisk menneske, jeg kommer hjem efter arbejde og siger træt hej til min hustru og jeg snakker dagen igennem med hende, inden jeg lukker øjnene om aftenen. Kort sagt, så er det en meget tryg tilværelse. Vi er ét og vejen til denne enhed har været fyldt med uvished, spændthed og frygt for at gøre noget forkert, så at den anden flygter skrigende væk.

Jeg er nu ikke blot mig selv, jeg er faktisk blevet til to, og mit navn er endda ændret til Peter Worm Madsen!

Livet som kristen er også forandret, når vi er gift med jøden Jesus. Jo, du læser rigtigt. Idet du sagde ja til Jesus, og nu tror på Jesus som Guds opstandne søn, så er du ikke længere dig selv - du er mindst to! Uden Jesus er der kun dig og en stræben efter at finde en mening med tilværelsen, men med Jesus og hans undervisning om livets essentielle indhold - kærligheden - så er du igang med et liv, hvor Jesus går med. Dette sker i dag vha Helligånden. Er det ikke vildt.. Du er derfor gift med Jesus, også selv om du er en mand. Du er gift med Jesus og kan derfor stå ud af sengen om morgenen, sige "Godmorgen" og tage på studie, gå på arbejde eller hvad du skal, sammen med Jesus (her er det faktisk bedre at være gift med Jesus, for han tager endda med dig på studie eller arbejde!!).

Jo jo, det er skønt at være gift og derved være to. Men det er endnu bedre at være gift med Jesus, og at vandre i tryghed med ham gennem livet her på jorden, indtil troen på Jesus vil føre enhver troende til Guds Rige, som er det endelige bryllup!

Jøderne leder også efter trygheden i livet, efter Jesus, men mange af dem ved det ikke endnu. Hjælp Israelsmissionens Unge med at invitere jøderne med til bryllup - en fest for jøderne, en fest hvor jøden Jesus vil tage dem med ind i det evige liv.

Se mere på www.ung.israel.dk

Hjælp - jeg skal giftes!

Forsoning kan handle om mange ting. Forsoning kan nævnes i henhold til en krig eller konflikt, såsom den der i et utal af år har kørt nede i Israel, hvor Jerusalem er kernen i hele konflikten. Jøder og palæstinensere kæmper mod hinanden, fordi de begge lever i det sammen område - et område de begge mener at have ret til ifølge Gud.

Forsoning kan ske mellem to befolkningsgrupper, og her tænker jeg på de to grupper i Sydafrika, der for mange år siden kæmpede henholdsvis for og imod apartheid-styret; rige fik fordelene, og de fattige blev brugt og nedværdiget.

Men kære venner - forsoning kan også ske mellem mennesker, og dét i sig selv er en kamp nogle gange.

Jeg skal giftes - her i 2011 med min dejlige Cecilie. Det er vildt. Det er skønt, og det er fantastisk. Jeg glæder mig rigitg meget, men hold da op hvor er det samtidig stort! Jeg skal ikke længere være mig selv, men jeg skal dele alle ting med min kommende hustru! Og så er der selve forberedelserne til brylluppet - uha, hvor skal man dog være enige om alle mulige ting! Og hvordan løser man de udfordringer, som gør at man bider lidt af hinanden?
Hmm.. nogle gange, og det er meget forsimplet, men nogle gange skal Cecilie og jeg, når vi er oppe i det røde felt, så skal vi ganske enkelt have lidt at spise! Ja, det lyder simpelt, men det hjælper ofte på os begge. Enten mad eller søvn, så kan vi snakke om emnet igen.

Forsoning sker mellem to personer, og ofte skal der støtte til, for at starte forsoningens proces. De kunne omtales som igangssættere.

I alt dette kan jeg også finde mig selv i en forsoningsproces med Gud. Hvor er vi henne, Gud og mig? Hvor tæt er vi? Jeg savner Gud nogle gange, men er bevidst omkring at Gud ikke er gået væk fra mig, men at det istedet er mig der har bevæget mig væk fra Gud på grund af alle mulige forstyrrelser i mit liv. Jeg vil gerne bruge mere tid på Gud, på min skaber, og på forsoningens skaber. Tak Gud, fordi du er i mit liv. Tak Gud for forosningens kunst.

Jeg bliver forsonet med min kommende hustru gennem samtale, fælles at spise et måltid, at mødes efter at vi begge har sovet en nats søvn og ved at være fælles. Jeg håber at jeg kan finde lignende igangsættere, når forsoningen mellem Gud og menneske skal genskabes. Hvordan bliver du forsonet med dine venner? Hvor er Gud henne i dit liv?

IU arbejder med forsoning indtil 26. marts 2011, hvor vi har vores Generalforsamling i Christiansgården, bag ved Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Århus N.