Jeg skal snart være far til en lille pige og jeg glæder mig helt vildt. I forbindelse med forberedelserne til den lille piges fødsel tog min hustru og jeg ud til Skejby Sygehus' fødselsafdeling, for at få en gratis rundtur - ligesom for at se lokalerne og blive kendt med dét at skulle være der engang snart.
Samtidig er det påske. Idag er det skærtorsdag og altså dagen hvor vi skal mindes at Jesus denne dag sad i Jerusalem og spiste det almindelige jødiske påskemåltid med hans 12 disciple. Jesus vidste at tiden nu var inde til at han skulle fanges af hans modstandere, pines og dø på et kors. Men han vidste også at han skulle opstå igen til evigt liv i Paradis.
Kære ven - påsken er en fantatisk begivenhed! Den er - og hold nu godt fast - større end julen! Påsken er den årlige begivenhed, hvor det kristne Danmark (og her kan vi vist godt debattere hvor kristent DK egentlig er..?) - mindes at Jesus, Guds Søn red ind i Jerusalem i Palæstina, for at give sig selv på et kors, tage menneskers synd på sig og derved lade mennesket være fri for syndens død, ved troen på Jesus. Derved kunne man sige til sig selv, at Paradis - det evige liv efter døden - kunne være en virkelighed. Sagt med teologiske briller: Allerede Paradis og endnu ikke Paradis.
Og hvad har dette så at gøre med jordemoderen på Skejby.
Jo, mens min hustru og jeg stod inde på en fødestue og lyttede til jordemoderens kloge ord, var der én af de andre, der spurgte om de havde ekstra travlt i bestemte perioder? Jordemoderen gav dét svar, at fødeafdelingen næsten kunne garantere, at der 9 måneder efter ferier, jul og .. påske - var fyldt op på fødselsafdelingen. Påske gav - liv til verden, ifølge jordemoderen. Nyt liv endda.
Og dette er præcis hvad påsken giver dig og mig, hvis vi hver især personligt tager imod påskens budskab og påskens Herre, Jesus.
Påske er frihed fra døden. Påskens oprindelige betegnelse er det hebraiske "pesach", der betyder forbigang, og som henviser os til Exodus-beretningen om Moses, der kommer til Farao, og byder ham at lade det israelitiske folk gå ud af Egypten, fra slaveriet til frihed. Farao nægter at lade dem gå fri, og plagerne kommer over hele Egypten. Den sidste plage er døden af den førstefødte, og dét både af børn, voksne og af dyr. Moses spørger derfor igen Farao om at lade sit folk gå, eller at lade Moses slippe døden løs blandt landets førstefødte - deriblandt Faraos egen søn. Farao nægter, Moses vender ham ryggen og går ud med en vigtig nyhed til Israels folk: Gud vil frelse jeres huse fra dødens drab på de førstefødte, hvis I slagter et lam, og smører dets blod på husets overligger og dets dørstolper. Blodet fra lammet skal frelse folket fra døden. Plagen kommer ned over Egypten og børn, voksne og dyr dør, men Israels folk frelses gennem/vha Lammets blod.
Jøderne blev påbudt at huske på denne historie, ved at fejre et påskemåltid. De skulle huske på Guds frelse, idet at døden havde sin "forbigang" ved jødernes huse.
2000 år senere sidder jøderne i Jerusalem og husker på udfrielsen fra Egypten. Jesus er måltidslederen og fører disciplene gennem liturgien der indbefatter 4 glas vin, brød og masser af god mad. Essensen er dog at huske på Guds udfrielse fra slaveriet i Egypten.
Men Jesus giver denne aften os mennesker en ny dimension, et nyt påskebudskab. Frelsen fra det onde skal ikke kun gælde det jødiske folk, men skal nu gælde alle mennesker, hvis de blot tror på Jesus som Guds Søn. Frelsen fra slaveriet i Egypten, bliver gennem Jesu nyskabelse til frelse fra døden, frelse fra dét som vi ellers ser som det endelige. Jesus giver dig mere end livet her på jorden - han giver dig livet efter døden.
Jeg skal være far. Snart. Samtidig er det nu påske og det er fantastisk. Der er nyt liv på vej og jeg forstår ikke til fulde hvad det betyder for mit liv. Samtidig forsøger jeg hvert år at forstå påskens nye liv fuldt ud - jeg dykker ned i den, spiser et påskemåltid, ser "The Passion of The Christ", underviser andre i påsken og læser Passionsberetningen i alle fire evangelier. Men selv om jeg modtager al denne viden, forstår jeg så fuldt ud påskens gave til mig, der tror? Nyt liv?
Forstår jeg, at dette liv ikke slutter med døden når jeg tror på Jesus? Forstår jeg, at min frygt for andres menneskers meninger faktisk ikke betyder noget, når jeg nu ikke behøver at stræbe efter resultater i dette liv, andet end at vise godhed til min næste og vise dét nye liv jeg har fået ved Jesus?
"Påske giver os altid en masse nye liv", sagde jordemoderen. Og det passer. Ved Jesus har jeg del i et vildt, grænsesprængende og ikke-jordisk liv. Påsken er kristendommens Mount Everest og jeg håber at den også bliver det for dig og din familie. Glædelig Påske til jer alle.
Mvh Peter Worm Madsen, Israelsmissionens Unge, læs mere om påske og vores tilbud til dig som fremtidig IU-volontør, inde på www.ung.israel.dk
