Guds formål med Israel og dig

Jeg sidder pt herhjemme en lørdag aften og slapper af. Samtidig med det lytter jeg til Aarhus Valgmenigheds ledende præst Keld Dahlmann der taler om bofællesskaber og udvidede familier, der bevidst hjælper hinanden med at leve livet som kristne. Men hvordan er det vi skal levet livet som kristne? Hvad er meningen med vores liv her på jorden?

Jeg kender ikke det rigtige svar, men jeg er blevet mere og mere bevidst om at vi skal finde Guds ønske med dig, ved at kigge på Adam og Eva i Paradisets Have, kigge på folket Israel der levede i området som vi idag kender som Israel og kigge på Den ny himmel og den ny jord i Johannes' Åbenbaring.

Kort sagt, så skal vi leve med Gud, hånd i hånd, som Adam og Eva vandrede med Gud i Paradisets Have. Det er dét Gud vil med os. Det var det han ønskede at gøre med Adam og Eva, og det var dét han ville med folket Israel. Ja, vi ved jo godt at synden kom ind i Paradiset og at Gud og mennesket derved blev skilt ad. For ja, Gud kunne ikke længere gå hånd i hånd med mennesket fordi synden var kommet ind mellem de to parter, og denne adskillelse var og er Gud imod. Det er ikke sådan vi skal være, det er ikke sådan vi skal leve.

Gud søgte muligheder for at rette op på denne adskillelse, men synden var hele tiden inde i mennesket.

Israel blev redskabet for Gud. Med folket Israel, ville Gud vise verden, at Gud og mennesket kunne bo sammen igen, side om side, og måske hånd i hånd. Men folket Israel syndede stadig, og det lykkedes ikke for Gud at genoprette et Paradisisk fællesskab. Det var stadig synden, der skilte Gud fra mennesket.

Derfor skulle synden væk for at Paradis kunne genoprette.

Gud ofrede sig selv - gennem Jesus - for, ved at synden var på Jesus i dødstidspunktet, at Jesus kunne tage synden med væk fra forholdet mellem Gud og mennesket. Så nu er det fantastiske, at synden, ved tro på Jesus Kristus som død og opstået på trediedagen, ikke længere har en magt over mennesket. Nu kan mennesket blive fri for synden, og derved fjerne barrieren mellem Gud og mennesket. Nu kan mennesket igen leve tæt sammen med Gud, gå hånd i hånd, og igen leve i et genoprettet Paradis, som vi eks.vis kan læse om i Johannes Åbenbaring kap 21 og 22. Dette ser jeg som Guds formål med os. Vi bliver genoprettet med Gud ved at synden kommer væk. Sådan! Godt gjort Jesus! Jeg synes simpelthen at det er en fantastisk beretning og vildt at Guds Paradis nu allerede og endnu ikke er genoprettet. Israel var blot et redskab og du er målet!

At være gift - kristne med Israel?

Så er jeg blevet gift! Det er vildt og tydelig mærkbar i min hverdag, idet jeg vågner op ved siden af et fantastisk menneske, jeg kommer hjem efter arbejde og siger træt hej til min hustru og jeg snakker dagen igennem med hende, inden jeg lukker øjnene om aftenen. Kort sagt, så er det en meget tryg tilværelse. Vi er ét og vejen til denne enhed har været fyldt med uvished, spændthed og frygt for at gøre noget forkert, så at den anden flygter skrigende væk.

Jeg er nu ikke blot mig selv, jeg er faktisk blevet til to, og mit navn er endda ændret til Peter Worm Madsen!

Livet som kristen er også forandret, når vi er gift med jøden Jesus. Jo, du læser rigtigt. Idet du sagde ja til Jesus, og nu tror på Jesus som Guds opstandne søn, så er du ikke længere dig selv - du er mindst to! Uden Jesus er der kun dig og en stræben efter at finde en mening med tilværelsen, men med Jesus og hans undervisning om livets essentielle indhold - kærligheden - så er du igang med et liv, hvor Jesus går med. Dette sker i dag vha Helligånden. Er det ikke vildt.. Du er derfor gift med Jesus, også selv om du er en mand. Du er gift med Jesus og kan derfor stå ud af sengen om morgenen, sige "Godmorgen" og tage på studie, gå på arbejde eller hvad du skal, sammen med Jesus (her er det faktisk bedre at være gift med Jesus, for han tager endda med dig på studie eller arbejde!!).

Jo jo, det er skønt at være gift og derved være to. Men det er endnu bedre at være gift med Jesus, og at vandre i tryghed med ham gennem livet her på jorden, indtil troen på Jesus vil føre enhver troende til Guds Rige, som er det endelige bryllup!

Jøderne leder også efter trygheden i livet, efter Jesus, men mange af dem ved det ikke endnu. Hjælp Israelsmissionens Unge med at invitere jøderne med til bryllup - en fest for jøderne, en fest hvor jøden Jesus vil tage dem med ind i det evige liv.

Se mere på www.ung.israel.dk

Hjælp - jeg skal giftes!

Forsoning kan handle om mange ting. Forsoning kan nævnes i henhold til en krig eller konflikt, såsom den der i et utal af år har kørt nede i Israel, hvor Jerusalem er kernen i hele konflikten. Jøder og palæstinensere kæmper mod hinanden, fordi de begge lever i det sammen område - et område de begge mener at have ret til ifølge Gud.

Forsoning kan ske mellem to befolkningsgrupper, og her tænker jeg på de to grupper i Sydafrika, der for mange år siden kæmpede henholdsvis for og imod apartheid-styret; rige fik fordelene, og de fattige blev brugt og nedværdiget.

Men kære venner - forsoning kan også ske mellem mennesker, og dét i sig selv er en kamp nogle gange.

Jeg skal giftes - her i 2011 med min dejlige Cecilie. Det er vildt. Det er skønt, og det er fantastisk. Jeg glæder mig rigitg meget, men hold da op hvor er det samtidig stort! Jeg skal ikke længere være mig selv, men jeg skal dele alle ting med min kommende hustru! Og så er der selve forberedelserne til brylluppet - uha, hvor skal man dog være enige om alle mulige ting! Og hvordan løser man de udfordringer, som gør at man bider lidt af hinanden?
Hmm.. nogle gange, og det er meget forsimplet, men nogle gange skal Cecilie og jeg, når vi er oppe i det røde felt, så skal vi ganske enkelt have lidt at spise! Ja, det lyder simpelt, men det hjælper ofte på os begge. Enten mad eller søvn, så kan vi snakke om emnet igen.

Forsoning sker mellem to personer, og ofte skal der støtte til, for at starte forsoningens proces. De kunne omtales som igangssættere.

I alt dette kan jeg også finde mig selv i en forsoningsproces med Gud. Hvor er vi henne, Gud og mig? Hvor tæt er vi? Jeg savner Gud nogle gange, men er bevidst omkring at Gud ikke er gået væk fra mig, men at det istedet er mig der har bevæget mig væk fra Gud på grund af alle mulige forstyrrelser i mit liv. Jeg vil gerne bruge mere tid på Gud, på min skaber, og på forsoningens skaber. Tak Gud, fordi du er i mit liv. Tak Gud for forosningens kunst.

Jeg bliver forsonet med min kommende hustru gennem samtale, fælles at spise et måltid, at mødes efter at vi begge har sovet en nats søvn og ved at være fælles. Jeg håber at jeg kan finde lignende igangsættere, når forsoningen mellem Gud og menneske skal genskabes. Hvordan bliver du forsonet med dine venner? Hvor er Gud henne i dit liv?

IU arbejder med forsoning indtil 26. marts 2011, hvor vi har vores Generalforsamling i Christiansgården, bag ved Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Århus N.