Den 1. marts 2010 skulle jeg om aftenen tage tog og bus til byen Sejerslev syd for Nykøbing Mors for den næste dag at fortælle om Israel, for en flok konfirmander. Da jeg stod på banegården, ringede den ansvarshavende præst og sagde at busserne ikke passede sammen. Jeg cyklede derpå tilbage, satte mig ind i bilen og bad GPS'en føre mig til Sejerslev. Den førte mig ud på mortorvejen, nordpå og førte mig ad mindre veje op til et færgeleje ved Fjekkersten eller sådan noget, hvor den sidte færge var afsejlet kl. 18, klokken var nu 21. Jeg svedte pludseligt.. GPS'en vidste jo ikke hvad klokken var eller hvornår den sidste færge sejlede, så den havde troet at dette var den hurtigste mulighed. Jeg pustede ud, kiggede på kortet og kørte nu syd mod Thisted, en større omvej, der førte mig ud på en times rundtur, før jeg ad mindre veje, endelig kom til præsteboligen i Sejerslev! Turen havde taget 3 timer! Jeg sov godt, og fik holdt mit halvanden times foredrag d. 2. marts. Nu er jeg godt hjemme igen, - altid glad for at fortælle unge konfirmander om "kristendommens jødiske rødder".
Hvad gør man ikke for at fortælle om Israel?
Mvh Peter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar